Nyheder

Hygiejnekursus marts 2017

Hygiejnekursus marts 2017

19. marts 2017 afholder De Professionelle Uafhængige Tatovører vores 8. hygiejnekursus. Det er et all round diplom kursus med kompendium incl. førstehjælp. Vi har en gruppe af 60 tatovører, lærlinge, medhjælpere som deltager i dette lærerige kursus. Vores instruktører er fra Tattoo and Piercing Education Scandinavia, der bla også underviser de svenske myndigheder i sterilteknikker og meget, meget mere. Vi glæder os til en dejlig dag i gode kollegers selskab.

Vores fulde opbakning

til vores kolleger og medlemmer af vores netværk omkring den afpresning der foregår hos tatovører i Odense.

Vi arbejder hårdt for at højne standarden og sikkerheden indenfor den danske tatovørbranche, og vi er nødt til også at forholde os til vores retssikkerhed. Vi takker Odenses borgmester og politi for at tage hånd om vores kolleger, og håber, at kunderne også vil støtte op om deres tatovører, ved at komme til aftaler og ikke lade sig forskrække.

Vi har dd rettet henvendelse til Justitsminister Søren Pape Poulsen, formand for Retsudvalget Peter Skaarup samt alle medlemmer af Retsudvalget for at bede om, at man øjeblikkelig tager aktion mod og giver besked til landets politikredse om at modtage anmeldelser.

Registrering af medlemmer

Vi er i gang med det store opdateringsarbejde, registrering af alle vores Uafhængige Tatovører, lærlinge, medhjælpere, ejere og andet fagfolk med interesse for vores branche.

Og ja, i netværket bruger vi også vores andre netværk, til at få hjælpe til opgaver mm. Derfor kan man godt f eks være kommunikationsmedarbejder, for det har vi nogle gange brug for. Ligesom vi har journalister, folketingsmedlemmer mfl som hjælper til i vores arbejde.

Da Uafhængige Tatovører er et non-profit og nutidigt netværk kan vi godt være sammensat – og det er vi – på en anden måde end gammeldags “foreninger” med en bestyrelse, vedtægter, generalforsamlinger, kontingenter – for det er gratis at være med, og alle er lige her hos os. Alle bliver hørt, og ja, vi er på facebook, fordi det er gratis – og fordi ALLE vist er på facebook – og vi er vel alle inde og tjekke. Mange UT’ere ønsker også fremadrettet, at myndighederne OGSÅ er på facebook, så skal man ikke ud i og navigere rundt på mange forskellige hjemmesider. Man kan holde det samlet.

Og da UT ikke har kontingent, så kan vi ikke lave et medlemstræk, for at se om nogle nu er stoppet, flyttet eller andet. Så vi opdaterer jævnligt siden – ser du noget, som du ikke mener er helt opdateret, så skriv endelig.

Vi er så optaget af vores arbejde, møder osv, at det “kedelige” ikke altid lige ligger først… men viljen er der. Så derfor vil man også løbende se, at vores opdelinger af medlemmer i de respektive kategorier, vil blive opdaterede. 

Vil du allerede nu finde ud af, om DIN tatovør, eller du som tatovør, er korrekt listet herinde, så kan du allerførst gå til “medlemmer” og “medlemmer i alfabetisk” – God søgning. 

Lidt fra mødet..

Lidt fra mødet..

De Professionelle Uafhængige Tatovører i Danmark er høringspart, med ved bordet og samarbejdende med både politikere og myndigheder. Vi var inviteret til stormøde i Miljøstyrelsen 31.01.2017 og her er lidt fra mødet:

Efter veloverstået møde hos Miljøstyrelsen kommer lige en kort gennemgang. Der vil blive udsendt et officielt referat med alle slides, fra power point… super spændende…
Med fra UT, og som repræsentant for den nye, og unge generation af UT’ere Anne Sofie Just JørgensenIb Petersen og Kim Weber Nielsen var med fra Weber Tattoo i Næstved, og undertegnede. Der var 3 andre tatovører udover os. Og en lang række personer fra hhv. Kl 7. Adfærdsdesignbureauet, der er sekretatiat for dette Dialogforum, fra Sundhedsstyrelsen, fra Miljøstyrelsen, fra Forbrugerrådet Tænk, fra Styrelsen for Patientsikkerhed og fra Kampagnebureauet Tejlmann og Co.
Isabelle Vinthen, kontorchef for Miljøstyrelsen sagde velkommen og forklarede lidt om mødets hensigt, at informere lidt om, hvad de forskellige styrelser laver. Herefter gennemgang om nationale strategi for tatoveringsfarver af Jesper, som ses på billede 2. Han er den nye medarbejder omkring farverne sammen med Dorte Lerche der har været med hele tiden. Mette Skovgaard fortalte kort om overvejelserne for en ny registreringsordning, der går på at det er tattoo stederne, der lader sig registrere. At der vil være en lang række tiltag om hvad man skal opfylde, hvad ens studio skal indeholde og at der vil komme tilsyn hvert andet år. Det vil højst sandsynligt være nogle fra styrelsen for Patientsikkerhed, der har kompetencer til at “kontrollere” vores forretninger. Vi tilbød at være med til at “uddanne” disse, så de er bedre “klædt på” til at inspicere. Nogle var inde på, at dtl og dpt skulle være med til disse inspektioner. Jeg udtalte, at det kommer ikke til at ske. dtl var heller ikke meget for det. Så der må vi stå fast. Men som nævnt først, så kommer der en masse slides, som I kan gennemgå og få et indblik i, hvad der kommer til at ske. Der vil være kontroller hvert andet år, og vi skal selv betale. Man vil kunne få ekstra tilsyn, såfremt der er ting der gør, at det er nødvendigt, f eks i forhold til komplikationer. Meget spændende. Herefter kom Chima fra Miljøstyrelsen med en forklaring på regulering af forhandlere, og at vi godt selv må stille krav til dem, der leverer vores farver.
Også Tjek.farverne som I kender, blev gennemgået af Katja fra Tejlmann & Co. Den er blevet revideret siden den første “Think before You ink” og går mere direkte på tatovørerne. Der var diskussion frem og tilbage omkring “sandfærdigheden” ved at downloade de forskellige logoer og bruge på hjemmesiderne. Og vi diskuterede lidt omkring de postkort der blev sendt ud. Man havde sendt ud til 600 tatovører og fået 10% retur. Så ganske flot “grave-arbejde”. Jeg har bedt Katja om at få adgang til listen, således at jeg kan lave opsøgende arbejde hos tatovørerne.
Herefter talte Jesper omkring en branchekode. Det er ikke nemt at få – men de har ihvertfald henvendt sig til Danmarks Statistik, som står for uddelingen, og de vil gå videre med det.
Så var der en kort frokostpause – og bagefter fortalte Josefin om Dansk Standard arbejdet med hygiejnestandarden for tatovører. Der kommer også en række spændende slides med god information, hvad arbejdet indebærer, og de er gode værktøjer til, hvis I har lyst til at begynde og optimere – eller glæde jer over, at I er med et langt stykke hen ad vejen. Standarden vil komme i høring 26. august 2017 og det er for alle… Dorte gennemgik kort EU-arbejdet med regulering af tatoveringsfarver og det spørgeskema I alle har haft adgang til at udfylde. Der havde været 69 klik på siden og 49 havde besvaret. Men grundet de sjove spørgsmål, var der en vis usikkerhed omkring definitionen af hhv. størrelse af tatoveringen og frekvensen af tatoveringerne, hvor hurtigt efter, kunden blev tatoveret igen. Vi har bedt om, eller tilbudt, at blive taget med på råd næste gang, der laves en undersøgelse, så spørgsmålene er lidt bedre udformede.
Men senest 14.7.17 får vi en redegørelse fra Miljøstyrelsen. Herefter talte Christine fra Kl.7 omkring dialogforummet og de frivillige aktiviteter. Skal vi have et “Tattoo Korps” som hun kaldte det, som på skift og på tværs af landet og organisationerne, kan hjælpe kunderne i tilfælde af komplikationer. Det støttede vi op om. De vil gerne sætte dette arbejde lidt i system. Hvordan det egentligt skal fungere får vi se på.
Det var dejligt at vores UT’ere deltog i debatten og kom med forklarende eksempler på hvordan vores branche fungere, og alle var enige om, at tatovører meget gerne vil hjælpe kunder også selvom det ikke lige var os selv, de var blevet tatoveret af. Men som sagt et meget fint møde, der kom rigtig langt omkring. Glæd jer til det officielle referat og alle slides, som var rigtig gode og velformulerede…. Anne Sofie & jeg talte efterfølgende med Jesper fra Miljøstyrelsen om vigtigheden af at få de unge tatovører med indover arbejdet, idet det er de unge, der skal forme tatoveringsbranchen fremover. Han var super lydhør, og Anne Sofie fik som den yngste tatovør (lærling) nogle rigtig gode in put på bordet og fortalte lidt om, hvordan hun ser branchen, som nyankommen, nysgerrig og videbegærlig.
Mødet sluttede kl 14.30 som skrevet i dagsordnen.

Så tatovørerne i Danmark er virkelig også parate til snart at få noget mere konkret efter at have aflyst mere faste regler for vores branche siden 2002. Mange år i limbo-land…. Men det ser ud til, at der indenfor de næste år kommer lidt mere styr på det – så man også ved, hvad de professionelle tatovører står for, så mange forhåbentlig finder ud af, at man ikke skal lade tatovere hos private – men gå til et sted, med ordnede forhold og styr på hygiejnen.

01.02.2017 – Tatto-Liz, stifter af og talsperson for DPUT

Møde med Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen

Via adfærdsdesignbureauet KL.7 er vi gjort bekendt med, at der vil være personer fra styrelserne, der vil give en update omkring deres arbejde, for de tatovører der har lyst til at få lidt mere indsigt i arbejdet.

UT er repræsenteret ved Tatto-Liz, der samarbejder tæt med styrelserne og videregiver information til netværket.

Møde med Styrelsen for Patientsikkerhed

Møde med Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi er inviteret til møde 29.11.2016. I Uafhængige Tatovører har vi en underafdeling, der hedder Danske Professionelle Uafhængige Laserbehandlere. Det er i princippet selvstændige, uafhængige tatovører der udfører laserbehandlinger eller tatoveringskyndige personer, der fjerner tatoveringer under kontrollerede forhold. Vi er altid høringsparter men i dette tilfælde er vi inviteret til møde i Styrelsen for Patientsikkerhed til en snak om tatoveringsfjernelse med laser. Vi vil naturligvis altid dele ud af vores erfaringer og observationer og ser frem til et konstruktivt samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Da der pt foregår et stort arbejde både i EU-regi og nationalt regi omkring revurdering af gældende lov, er det vigtigt, at myndighederne samarbejder med branchen. Og det er vi glade for, idet forbrugersikkerhed og vores egen sikkerhed naturligvis er vores højeste prioritet.

Miljøstyrelsens seneste kampagne

Miljøstyrelsens seneste kampagne

Udsendt til alle tatovører i landet. Vi deltager naturligvis i møder, er høringsparter og samarbejder med Miljøstyrelsen. Ingen professionel tatovør er interesseret i at bruge dårlige farver, skade kunder eller skade egen virksomhed.

Der er nye love og standarder på vej. Vi deltager i arbejdet måde i EU-regi som i nationalt regi. Spørg endelig ind til farverne hos din tatovør.

Glade kursister fra oktober 2016

Glade kursister fra oktober 2016

Veloverstået 8. hygiejnekursus for super koncentrerede Uafhængige Tatovører, lærlinge, medhjælpere, shopmanagers med vores svenske instruktører fra Tattoo & Piercing Education

Uafhængige Tatovørers 7. Hygiejnekursus

Så slår vi igen dørene op for Uafhængige Tatovører, lærlinge, medhjælpere og indehavere i professionelle tattoo studios. Det er vores 7. hygiejnekursus. Vi starter dagen med et foredrag af Professor Jørgen Serup og herefter går vi til vores diplom-kursus. Uafhængige Tatovører i Danmark ønsker at forbedre forholdene i danske tattoo studios for at sikre vores kunder og os selv. Vi har et stærkt team fra Tattoo & Piercing Education Scandinavia, som underviser både tatovører, piercere, sterilteknikere og myndigheder i hele Norden. Vi har et super fænomenalt sammenhold med vores nabolande, og bruger hinandens viden og erfaringer til at højne. Vi har fuldt hus – og sammen får vi en fantastisk konstruktiv dag i gode kollegers selskab.

Husk solcreme

Sommeren er endelig kommet – husk solcreme på alle jeres tatoveringer. Det har vist sig, at mange allergiske reaktioner kan undgås ved brug af solcreme høj faktor med både UV-A og UV-B beskyttelse. Decideret allergi ses ikke i sorte/skyggede tatoveringer. Men solen og varmen kan få den sorte farve til at “klumpe” sig sammen under huden, give irritation og ubehag. Derfor husk solcremen – også i overskyet vejr.