Så slår vi igen dørene op for Uafhængige Tatovører, lærlinge, medhjælpere og indehavere i professionelle tattoo studios. Det er vores 7. hygiejnekursus. Vi starter dagen med et foredrag af Professor Jørgen Serup og herefter går vi til vores diplom-kursus. Uafhængige Tatovører i Danmark ønsker at forbedre forholdene i danske tattoo studios for at sikre vores kunder og os selv. Vi har et stærkt team fra Tattoo & Piercing Education Scandinavia, som underviser både tatovører, piercere, sterilteknikere og myndigheder i hele Norden. Vi har et super fænomenalt sammenhold med vores nabolande, og bruger hinandens viden og erfaringer til at højne. Vi har fuldt hus – og sammen får vi en fantastisk konstruktiv dag i gode kollegers selskab.