16.11.2012 blev non-profit netværket “De Professionelle Uafhængige Tatovører” i Danmark stiftet. Vi var en gruppe tatovører – Uafhængige af hinanden – med fælles front, der syntes der manglede et kommunikationsled mellem myndighederne, politikerne, tatovørerne og tatovørerne imellem. Og det må siges, at UT (i daglig tale) er blevet en stor succes. Vi er toneangivende, vi er høringsparter men frem for alt kollegiale og opmærksomme på, at vi skal højne sikkerheden og hygiejnen i vores studios.

Vi går forrest med innovative forslag for alle Danmarks tatovører, lærlinge, medhjælpere og ejere af tattoo studios, og vi er meget obs på nødvendigheden af udvekslingen af erfaringer. Vi kan ikke nødvendigvis alle være verdensmestre til at tatovere, men vi kan gøre vores bedste. Og ved at have et så stort netværk (dd 591 medlemmer) kan vi trække på hinandens erfaringer. Det er super gavnligt. Og vi er stolte over, at “UT” har vokset sig så stort. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal hele tiden arbejde for at UT skal nå ud til alle, der arbejder med tatovering i professionelt regi, i Danmark. Vi skal skabe og udvikle.

UT har senest været høringspart i

1) Dokument fra Statens Serums Institut (høring i September 2017)

2) Dokument fra Styrelsen for Patientsikkerhed omkring laserbehandling af tatoveringer (Oktober)

3) Dokument omkring EU-standard om Tatovering og Services (November)

4) Dokument omkring ny lov for tatovering i Danmark (December)

Tak for interessen. På UT’s vegne. Tatto-Liz.