Martin Monnerup og undertegnede var inviteret til møde med vores Justitsminister Søren Pape Poulsen til en snak omkring afpresning af tatovører i Danmark. Vores branche står overfor store udfordringer og optimeringer indenfor det næste stykke tid. Det vil koste tid og penge, og tatovørerne skal bruge arbejdsro og tryghed for at kunne opfylde de krav, der vil blive stillet til os. Vi har derfor ikke mulighed for at skulle betale for beskyttelse og lignende. Justitsministeren har taget det som højeste prioritet at komme dette “uvæsen” til livs. Og vi er glade for at modtage forslag og strategi for fremtiden. Dejligt med en politiker “i øjenhøjde”, der rent faktisk lytter til branchen.