For første gang nogensinde afholder vi vores 6. Hygiejne-kursus i Billund, nærmere betegnet Hotel Refborg. Søndag den 15. maj 2016 samles en masse jyske tatovører, en enkelt fra Ærø, vores lærlinge og medhjælpere til en lærerig og informativ kursusdag med diplom og kompendium. Formålet med kursus er at højne sikkerheden, viden og hygiejnen i danske tattoo studios. For vores kunders sikkerhed og for tatovørerne. Vores instruktører kommer fra Stockholm og underviser rundt omkring i Skandinavien. De uddanner ligeledes de svenske myndigheder, idet man i Sverige har tvungen registrering af tatovører og studios. Uafhængige Tatovører arbejder tæt sammen med danske myndigheder og politikerne for at højne og komme hjemmefusk til livs. Vi glæder os til at tage dette kursus til Jylland.